Nogle udfordringer kan flyttes på en enkelt dag. Andre kræver tid, opfølgning og en person, der lærer virksomheden og kulturen at kende.
LivsInvest tilbyder skræddersyede virksomhedsforløb, hvor jeg kan følge virksomheden over en længere periode og arbejde med både ledelse, medarbejdere og teams.
Jeg kommer tæt på hverdagen og hjælper med at afdække, hvad der reelt foregår – ikke kun det, der umiddelbart kan ses på overfladen.
Det kan være udfordringer med kommunikation, samarbejde, trivsel, konflikter, psykologisk tryghed eller en kultur, hvor uhensigtsmæssige mønstre har fået lov til at udvikle sig.
Fra indsigt til handling
Et virksomhedsforløb kan bestå af en kombination af ledersparring, individuelle samtaler, teamudvikling, workshops og undervisning.
Jeg lytter til både ledelse og medarbejdere og hjælper med at få sagt det, der nogle gange kan være svært at få frem internt.
Men indsigt er ikke nok.
Vi omsætter det, vi finder frem til, til konkrete handlinger og redskaber, som kan bruges i hverdagen.
Det kan eksempelvis handle om at skabe tydeligere kommunikation, tage konflikter tidligere, forbedre informationsflowet, styrke samarbejdet eller skabe større fælles ansvar for kulturen.
Målet er, at virksomheden selv bliver stærkere
Jeg tror ikke på at skabe afhængighed af en ekstern konsulent.
Mit mål er, at ledere og medarbejdere bliver bedre rustet til selv at håndtere de udfordringer, der naturligt opstår, når mennesker arbejder sammen.
Derfor følger jeg op, justerer undervejs og slipper igen, når virksomheden selv har fået de nødvendige redskaber.
Alt kan løses. Det afgørende er måden, vi løser det på.
Lad os tage en uforpligtende snak↗