Du kan være dygtig til dit fag, have bygget en succesfuld virksomhed og stadig nå til et punkt, hvor ledelse begynder at koste mere energi, end det giver.
Måske oplever du, at medarbejderne spørger dig om alt i stedet for selv at tage ansvar.
Måske bliver du irriteret, når opgaver ikke bliver løst, som du forventer.
Eller måske er det dig selv, der har mistet noget undervejs.
Man kan godt have en succesfuld virksomhed og samtidig være blevet træt af sit eget arbejdsliv.
I forløbet arbejder vi ikke med forestillingen om den perfekte leder.
Vi arbejder med dig som leder og de situationer, du faktisk står i.
De 10 mødegange
01Dig som leder – ledelse begynder indefra
Dit personlige lederskab, værdier, overbevisninger, reaktioner og dit eget udviklingsmål.
02Forstå dig selv – og forstå dine medarbejdere
DISC, forskelligheder, adfærd og forskellige menneskers behov.
03Kommunikation, der skaber følgeskab
Sprog, tone, kropssprog, aktiv lytning, spørgsmål og nonverbal kommunikation.
04“Hvorfor spørger de mig hele tiden?”
Forventningsafstemning, ansvar, mandat og tydelighed – og hvordan vi skaber plads til mere selvstændige medarbejdere.
05Feedback og de svære samtaler
At være tydelig uden at blive unødigt hård og tage samtalen, før problemet vokser.
06Konflikter – tag dem, før de vokser
Konflikthåndtering, irritation, mønstre og lederens egen påvirkning.
07Motivation – medarbejdernes og din egen
Forskellige motivationsfaktorer og lederens egen energi, motivation og arbejdsglæde.
08Psykologisk tryghed – uden at blive utydelig
At skabe et miljø, hvor mennesker tør tale, spørge og tage ansvar – samtidig med at forventningerne er klare.
09Fra leder til kultur
Hvordan lederens adfærd, kommunikation og handlinger påvirker kultur, informationsflow, samarbejde og ansvar.
10Dit lederskab fremadrettet
Vi vender tilbage til dit udviklingsmål, samler læringen og laver en konkret plan for det lederskab, du ønsker at fortsætte med.
Sådan arbejder vi
Hver mødegang kobles til deltagernes virkelighed.
Deltagerne tager konkrete situationer med fra deres virksomheder. Vi arbejder med dem, træner nye greb, og deltagerne afprøver dem efterfølgende i deres egen virksomhed.
Næste gang følger vi op:
Hvad gjorde du? → Hvad skete der? → Hvad virkede? → Hvad skal justeres?
Metoden gennem forløbet er:
Forstå dig selv → forstå andre → træn nye greb → afprøv dem i virksomheden → følg op → justér.
Du kommer ikke på kursus for at lære en teori om ledelse. Du kommer for at arbejde med dit eget lederskab.
